Henrik Ibsens skrifter

Tillad mig herved med nogle linjer at besvare ​Deres meget ærede skrivelse af 4. dennes.

Det glædede mig meget at erfare, at De har fundet en ansét ​ forlægger for Deres oversættelse af ​ «Peer Gynt». Men med min bedste vilje ser jeg mig ikke istand til at give forklaring over de mange hentydninger i bogen, hvilke måske vil være tyske læsere uforståelige; thi for mig som ​udlænder er det umuligt at bedømme, hvad der her tiltrænger forklaring og hvad ikke. Af samme grund anser jeg det unyttigt at henvende mig til Dietrichson eller til nogen anden Normand. Jeg tror at ingen bedre end De selv vil kunne dømme i denne sag, og skulde De være i uvisshed om et eller andet punkt, så vil det under Deres forestående rejse i Norge

Faksimile

visstnok ikke falde Dem vanskeligt at erholde de fornødne oplysninger. Forøvrigt har jeg modtaget det indtryk, at De kender de norske forholde ligeså godt som nogen indfødt.

Heller ikke ser jeg mig istand til at meddele noget nærmere om de omstændigheder, som foranledigede at «Peer Gynt» blev til. Skulde en sådan fremstilling blive forståelig, så måtte jeg skrive en hel bog derover, og dertil er tiden endnu ikke kommet. Alt, hvad jeg har digtet, hænger på det nøjeste sammen med hvad jeg har ​ gennemlevet – om end ikke oplevet; hver ny digtning har for mig selv havt det øjemed at tjene som en åndelig frigørelses- og renselses-proses; thi man står aldrig ganske uden medansvarlighed og medskyldighed i det samfund man tilhører. Derfor skrev jeg engang som ​tilegnelsesdigt foran i et exemplar af en af mine bøger følgende linjer:

De kender ikke ordet «pusselanker», og det er ganske naturligt; thi ordet benyttes ikke i skriftsproget, det betyder: små trippende børnebén eller børnefødder, og udtrykket anvendes kun af mødre og ammer når de pludrer med de små børn.

Meningen med ​de vers, hvorom De spørger, er følgende: Peer Gynt påberåber sig, som adkomst til at komme i helvede, at han har været slavehandler. Hertil svarer «den magre» at der er mange, som har bedrevet værre ting, f: ex. underkuet det åndige, vilje og sind, blandt sine omgivelser; men gøres sådant «våset», d. v. s. uden ​dæmonisk alvor, så kvalificerer ikke det engang til at komme i helvede, men kun i «støbeskeen».

Dette er alt, hvad jeg for

Faksimile

dennegang i korthed ser mig i stand til at svare, og idet jeg ønsker Dem en lykkelig og behagelig rejse til Norge og beder Dem hilse dem af mine venner og bekendte, som De muligens måtte træffe deroppe, tegner jeg mig